torsdag den 31. maj 2012

Grillede asparges med parmaskinke

Så er Ida Marengs tilbage med ny inspiration og sommerlige madidéer! Hvor har jeg savnet at blogge og i det hele taget at have tid til at gå i køkkenet. Jeg håber, I har haft det godt og har nydt det gode vejr så længe, det varede. 

Her kommer et bud på, hvad du kan smide på grillen i det gode vejr. (for det kommer vel snart igen, det dér dejlige grillvejr! - og hvis ikke kan de grilles i ovnen) Jeg elsker asparges; de er så smukke, og så smager de fantastisk, især når de svøbes i den salte og fede parmaskinke, som jeg foretrækker alternativt til bacon. 


Grillede asparges med parmaskinke


Det er meget simpelt: svøb asparges i parmaskinke og grill på grillen eller i ovnen til parmaen bliver gylden. 
Jeg plejer at lave ca. 3-4 asparges pr. mand som tilbehør (fx ovenpå en risotto) eller som en lille lækker snack/forret oven på lidt grøn salat og dryppet med lidt lækker olivenolie.
Velbekomme!





fredag den 4. maj 2012

Eksamenstid

Kære læsere!

Ind imellem kommer bloggen desværre i anden række. Jeg går til eksamener i øjeblikket og bliver derfor nødt til at holde en pause med madlavning og blogging for at koncentrere mig om læsningen, selvom jeg langt hellere ville eksperimentere i mit køkken. 
Ida Marengs vender stærkt tilbage med masser af inspiration og lækre opskrifter om en måneds tid!
Tak for jeres forståelse!

De bedste hilsner fra Ida Marengs



tirsdag den 1. maj 2012

Hvide asparges med æg og dild

Nu er det ved at være sæson for de lækre, tykke hvide aparges. Man plejer at sige, at den der køber de hvide asparges er ikke den, der skal skrælle dem. Det hænger sandsynligvis sammen med den lidt høje pris for de lækre sager. Efter min mening er de alle pengene værd!

Hvide asparges med æg og dild


Ca. 3-4 asparges pr. mand 
Ca. 1 hårdkogt æg pr. mand
Dild
Smeltet smør
Evt. knækbrød eller andet brød

Skil blommen fra hviden i det hårdkogte æg og hak dem hver for sig som på billedet ovenfor. Damp eller kog asparges i 6-8 min. Server dem med ægge-"drys", lidt smeltet smør og dild.