Viser opslag med etiketten Miele. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Miele. Vis alle opslag
søndag den 10. februar 2013
På damp-besøg hos Miele
Tidligere på ugen besøgte jeg Miele i Glostrup endnu en gang for at eksperimentere videre i dampovnens verden. Råvarer var der nok af, så det var et slaraffenland for en madblogger at kaste sig ud i diverse damp-retter. Først lavede vi små "hapsere" af bl.a. kammuslinger og tigerrejer og dernæst en hovedret med kalvefilet. Opskrifterne vil komme i et indlæg for sig imorgen, så her får I først et par billeder fra dagen.
lørdag den 19. januar 2013
Rødtungefileter i senneps/fløde-sauce med spinat, fennikel og pinjekerner
Som lovet får I her min udgave af en opskrift på rødtunge tilberedt i dampovn. Længere nede kan I se, hvordan chokolademousse nemt og hurtigt bliver lavet med lidt hjælp fra dampovnen.
Rødtungefileter i senneps/fløde-sauce med spinat, fennikel og pinjekerner (tilberedt i dampovn)
8 rødtungefileter
1 fennikel, vasket og skåret i fine skiver
1 skalotteløg, hakket
1 hvidløg, finthakket
1 klat smør
1 dl hvidvin
100 g pinjekerner
300 g babyspinat, vasket
1 øko-citron, vasket
3 spsk 38% creme fraiche
2,5 dl fløde
1 spsk dijonsennep
Et par friske estragon-kviste, vasket
Salt/peber
Svits løg og hvidløg i en gryde og tilsæt spinaten. Lad spinaten stege ind til den mister vandet/falder sammen. Sluk for blusset og smag til med salt og peber. Tilsæt creme fraichen og rør rundt. Fisken rulles til små pakker med spinatfyldet indeni. Anret fisken på et dampfad med huller og drys med salt og peber.
Hæld hvidvin i gryden fra før - det gør ikke noget, at der er lidt rester fra før i gryden. Tilsæt desuden fløde, sennep, estragon, citronskal og lad hurtigt saucen koge op.
Fordel fennikel i et dampfad uden huller og hæld saucen herover. Sæt i dampovnen og tænd på 100 grader i 5 minutter. Rist pinjekerner på en varm og tør pande til de bliver gyldne. Når fadet tages ud tilberedes fisken i 5 minutter ved 80 grader. Skær evt. citronen i tynde skiver og læg ved fisken. Hæld saucen på et fad og anret fisken herpå. Drys med pinjekerner og server.
Chokolademousse med appelsinmarinerede jordbær (med hjælp fra dampovn)
Til 6 portioner:
200 g mørk chokolade
80 g smør
4 pasteuriserede æggeblommer
4 pasteuriserede æggehvider
40 g sukker
Topping:
4 jordbær
1 appelsin
Smelt smør og chokolade i dampovnen ved at lægge det i en skål med film over, så kondensvandet ikke kommer ned i skålen. Sæt i dampovnen i 3 minutter ved 100 grader.
Pisk imens æggehviderne stive og hvide og tilsæt til sidst sukkeret og pisk igen. Hæld æggeblommer i chokolademassen og rør rundt. Vend de piskede æggehvider i chokolademassen med en kagespatel uden at piske, så luften ikke forsvinder.
Hæld chokolademoussen på glas og stil på køl.
Vask og skær jordbær i tynde skiver. Pres appelsinsaft udover og lad dem marinere lidt heri. Riv evt. skallen fra appelsinen udover.
fredag den 18. januar 2013
Miele-event om dampovn
Midt i alle eksamenerne har jeg en masse spændende projekter igang. Et af de projekter er et samarbejde med Miele om deres fantastiske dampovn. Onsdag aften havde Miele og jeg nemlig inviteret andre madbloggere i Mieles køkken i Glostrup for at eksperimentere med opskrifter i en dampovn. På trods af mange sygemeldinger havde vi en hyggelig aften i dampovnens tegn.
Dampovnen er god til mange ting - men i mine øjne er den specielt velegnet til tilberedning af fisk. I onsdags lavede vi hver vores fortolkning af rødtungefileter med tilbehør i dampovn, og derefter lavede vi en dessert. Resultaterne var meget forskellige, og det afspejler jo netop dampovnens alsidighed. Desuden er det meget nemt at nå det perfekte resultat med en dampovn, når det kommer til tekstur og smag af fisken. Farverne og vitaminerne bliver i grøntsagerne, og den milde - og ikke mindst sunde - tilberedning gør generelt kun godt for smagen og teksturerne på madvarerne.
Imorgen på bloggen kommer mit bud på en opskrift med rødtungefileter med tilbehør i dampovn - og så kan du også læse, hvordan en dampovn kan hjælpe dig med at lave chokolademousse. De andre opskrifter blev udtænkt af de søde piger fra Snack Around og Gane & Gaffel.
Hvis du selv kunne tænke dig at eksperimentere og lege i Mieles køkken, er der mulighed for det. Miele inviterer nemlig indenfor til forskellige arrangementer, hvor du kan blive inspireret til hverdagens madlavning. Arrangementerne foregår både i Vejle og i Glostrup, og du kan læse meget mere om det her.

Etiketter:
Arrangement,
Dampovn,
dessert,
Fisk,
Miele
Abonner på:
Opslag (Atom)