Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag

torsdag den 31. maj 2012

Grillede asparges med parmaskinke

Så er Ida Marengs tilbage med ny inspiration og sommerlige madidéer! Hvor har jeg savnet at blogge og i det hele taget at have tid til at gå i køkkenet. Jeg håber, I har haft det godt og har nydt det gode vejr så længe, det varede. 

Her kommer et bud på, hvad du kan smide på grillen i det gode vejr. (for det kommer vel snart igen, det dér dejlige grillvejr! - og hvis ikke kan de grilles i ovnen) Jeg elsker asparges; de er så smukke, og så smager de fantastisk, især når de svøbes i den salte og fede parmaskinke, som jeg foretrækker alternativt til bacon. 


Grillede asparges med parmaskinke


Det er meget simpelt: svøb asparges i parmaskinke og grill på grillen eller i ovnen til parmaen bliver gylden. 
Jeg plejer at lave ca. 3-4 asparges pr. mand som tilbehør (fx ovenpå en risotto) eller som en lille lækker snack/forret oven på lidt grøn salat og dryppet med lidt lækker olivenolie.
Velbekomme!





lørdag den 16. juli 2011

Porchetta

Da jeg med min søster en dag sad og så Spise med Price - eller som det pågældende afsnit hed, "Grise med Price" - blev jeg inspireret til at lave porchetta til min søsters 14 medstuderende, som har været på 2 dages sommerbesøg i denne uge. De søde, unge mennesker satte heldigvis stor pris på grisefesten her i Nyborg, og jeg må da også indrømme, at sværen på grisebassen blev helt fantastisk sprød i Weberen. Billederne er taget af Tore (en af de besøgende) og hans rigtig gode kamera. So ein Ding muss ich auch haben! 
Brødrene Price er super gode til at lave mad, så jeg satte min lid til deres opskrift på porchetta. Se "Grise med Price" og alle de andre sjove afsnit på: http://www.dr.dk/dr1/spisemedprice.


Porchetta
(18-20 mennesker)

1 stort svineslag, omkring 4-5 kg(koster ikke mere end 200-300 kr.) 
1/2 friskt, lyst brød - blendet til rasp
6-7 fed finthakkede hvidløg 
1 bundt persille
1 bundt oregano
8 laurbærblade
1/2 bundt rosmarin
7-8 finthakkede skalotteløg
Revet citronskal
Salt og peber
Stødt koriander
Olivenolie
Snor til at binde bassen med

Slaget lægges med kødsiden opad og drysses med rigeligt salt samt peber og koriander. Fordel finthakkede urter, hvidløg, skalotteløg, citron og rasp på slaget og rul sammen og snør som en rullepølse. Hvis du har et spid til din grill, kan du bruge det, og ellers kan det godt undværes. Pensl olivenolie på overfladen af grisen, så bliver den ekstra sprød og gylden. Lad den stå i grillen i 3-4 timer ved ca. 110 grader til sværen er sprød. Derefter skal grisen hvile i ca. 20 minutter og skæres i skiver.