tirsdag den 11. december 2012

Panna Cotta med Amarena-kirsebær og mandelflager

I et forsøg på at nytænke hele julefrokostmenuen kastede jeg mig ud i at lave panna cotta med masser af vanille, saftige italienske Amarena-kirsebær og mandelflager som erstatning for risalamanden. For mig er det bedste ved risalamanden nemlig den cremede konsistens, vanillen, kirsebærrene og mandlerne - og alle disse elementer fik jeg overført til den italienske klassiker, som endte med at blive et meget elegant og delikat alternativ til den tunge risalamande (forstå mig ret - jeg elsker risalamande, men det er som regel nok at få det 5 gange på en måned). Jeg har lavet en film for at demonstrere, hvor let det rent faktisk er at lave panna cotta. I filmen laver jeg panna cotta til rigtig mange mennesker, så jeg har divideret mængderne et par gange, så kan du selv bedre gange op afhængig af antal gæster. God fornøjelse!


Panna Cotta med Amarena-kirsebær og mandelflager


Til 4-5 personer:
5 dl piskefløde
1 dl sukker
Saft og skal af en øko-citron
1 vanillestang
2 blade husblas
Amarena-kirsebær eller din favorit-kirsebærsauce
Mandelflager

Læg husblasblade i kold vand. Hæld fløde, sukker, vanillekorn og -stænger og citronsaft og -skal i en gryde. Lad det koge op under omrøring og fjern så vanillestængerne. Vrid husblas og hæld den i og rør rundt. Si flødeblandingen gennem en sigte og fordel den i ramekinerskåle. Sæt på køl i min. 4 timer og vend dem u

mandag den 10. december 2012

Ostescones med fuldkorn

Say cheese!! Disse vidunderlige scones er proppet med lækker ost og er et perfekt lille mellemmåltid på en kold eftermiddag. Opskriften stammer fra en af min mors gamle kogebøger, der hedder "Cranks", og jeg kan tydeligt huske, da jeg var lille og min mor bagte dem. De smager allerbedst med smør, sennep og brøndkarse!

Ostescones med fuldkorn




450 g 100 % fuldkornsmel
1 tsk havsalt
15 g gær
1 tsk sukker
3-4 dl vand
1 pisket æg
275 g revet cheddarost

Bland mel og salt. Rør gær og sukker i en lille skål med 1,5 dl lunkent vand. Lad det så lunt til det skummer. Hæld gæren op i melet og tilsæt gradvis resten af vandet. Bland det godt i en røremaskine sammen med ægget. Lad det hæve i ca. 20 min. Rul så dejen ud på en let melet overflade til et rektangel. 1/3 af osten drysses på det midterste stykke. Fold venstre stykke indover og drys halvdelen af osten på overfladen. Til sidst foldes højre side indover. Rul med en kagerulle, så dejen presses sammen med osten. Stik scones'ne ud med et glas, pensl dem med lidt mælk og drys resten af osten henover. Fold og rul dejresterne, så det hele bliver brugt. Bag dem i 25 min i en 200 grader varm ovn.





søndag den 9. december 2012

ODENSE MARCIPAN GIVE AWAY - 2. ADVENT

Glædelig 2. søndag i advent. Som lovet kommer der her endnu en adventsgave fra Ida Marengs. Jeg har været så heldig at få Odense Marcipan til at sponsorere en gigantisk gavekurv med alt, hvad man skal bruge til at lave lækker julekonfekt. Der er bl.a. to lækre kogebøger om kager, desserter og konfekt, marcipan, nougat, mørk chokolade, hvid chokolade, kokosdrøm, lys mandelmasse, udstiksforme m.m. Konkurrencen slutter tirsdag aften kl. 24 og gaven bliver sendt afsted onsdag morgen.

KONKURRENCEN ER SLUT.

Odense Marcipan Give Away - 2. advent



Alt du skal gøre er:

1. Skrive en kommentar, hvor du skriver din e-mailadresse og dernæst fortæller, hvad din yndlingsjuletradition er.

2. Give Ida Marengs et "like" på Facebook her.

3. Blive fast læser via Bloglovin her.

lørdag den 8. december 2012

5 slags konfekt - nemt at lave

Igår brugte jeg næsten hele dagen på at lave konfekt. Jeg havde noget skøn chokolade og marcipan i skabet og havde en masse tørrede frugter, nødder og nougat. Da jeg havde lavet konfekten pakkede jeg dem i små æsker (købt i Søstrene Grene) og bandt en sløjfe om til små gaver. 


HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGGEN IMORGEN, HVOR IDA MARENGS UDLODDER ENDNU EN ADVENTSGAVE - HINT: MÅSKE ER DET NOGET, DU KAN BRUGE TIL AT LAVE KONFEKT MED......

Konfekt













1. Tørret mango dyppet i mørk chokolade

I et forsøg på at nytænke de populære kattetunger (orangestænger med chokolade) eksperimenterede jeg med at dyppe stykker af tørret mango ned i smeltet, mørk chokolade. Resultatet blev forrygende!

2. Dadler fyldt med marcipan i hvid chokolade

Urtekram havde i sin julepakke foræret mig en masse tørrede frugter - heriblandt dadler. Disse blev udstenet og fyldt med en lille smule marcipan og den ene halvdel blev dyppet i hvid chokolade. En af mine favoritter!

3. Nødde-sveske-marcipankugler dyppet i hvid chokolade

Jeg blandede finthakkede valnødder, mandler og hasselnødder med marcipan og hakkede, soltørrede svesker. Jeg trillede massen til små kugler og dyppede dem i hvid chokolade. Drys med lidt af de hakkede nødder til sidst. Nam nam!

4. Klassikeren: marcipan og nougat dyppet i mørk chokolade

Man kommer ikke uden om marcipankuglerne fyldt med små stykker nougat dyppet i mørk chokolade. Mmmmh..

5. Havregrynskugler med kaffe og vanille rullet i kokos

Du blander 250 g blødt smør med 180 g havregryn, 2 spsk mørk kakao, 3 spsk sukker, lidt vanille og et shot stærk kaffe. Tril massen til kugler og rul dem i kokosmel.




onsdag den 5. december 2012

Vinderen af konkurrencen er....

Så har Ida Marengs fundet en vinder af den første adventsgave, og det er:


Laura Munk Petersen



Stort tillykke med den smukke jule-etagere - jeg sender den afsted med posten til dig hurtigst muligt.

Tak fordi der var så mange der deltog i konkurrencen - husk at der kommer en fantastisk give-away igen på søndag! 

søndag den 2. december 2012

ROYAL COPENHAGEN GIVE AWAY - 1. ADVENT

Glædelig 1. søndag i advent, kære læsere. Jeg har besluttet mig for, at I skal forkæles lidt her i juletiden, så hver søndag i december vil der være en konkurrence som denne, hvor man kan vinde de lækreste adventsgaver. Den første er sponsoreret af Royal Copenhagen og er den smukkeste jule-etagere fra det stjerneriflede julestel.

KONKURRENCEN ER SLUT


ROYAL COPENHAGEN GIVE AWAY - 1. ADVENT

jul etagere royal copenhagen konfekt småkager
Det eneste, I skal gøre for at deltage i konkurrencen, er:
1. Skrive en kommentar til dette blogindlæg om, hvad du kunne tænke dig at servere på den smukke etagere her i december. Det er vigtigt, at du skriver din mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med dig. Måske noget konfekt eller nogle småkager?
2. Følge Ida Marengs på Bloglovin. Det gør I her.
3. Give Ida Marengs et like på Facebook her.

Konkurrencen løber til og med tirsdag aften kl. 24, hvor jeg vil trække en vinder. Gaven bliver sendt afsted torsdag morgen.

Royal Copenhagen Jul Stel