tirsdag den 18. september 2012

Andelevermousse med balsamicobagte figner og ristet rugbrød

Så er der figner på mine forældres figentræ i haven igen. Vi høstede en hel del, da jeg var hjemme i starten af weekenden og brugte dem blandt andet til fredagens forret. 

Andelevermousse med balsamicobagte figner og ristet rugbrød





1 figen pr. mand
1 skive andelevermousse, foie gras, paté (eller hvad du nu kan komme i nærheden af) pr. mand
Hasselnødder uden skal
Balsamicoglaze (kan købes men ellers kan du koge balsamicoen ind selv)
Tynde skiver rugbrød
Lidt grønt salat (skyllet)
Havsalt

Forvarm ovnen til 200 grader. Snit et kryds i toppen af fignerne som på billederne ovenfor og placér dem i en bradepande med bagepapir. Hæld balsamicoglazen ned i fignerne og bag dem i ovnen i ca. 20-25 min. Hold øje med dem! Anret salaten og andelevermoussen sammen med en figen, lidt hasselnødder og ristet rugbrød skåret i tynde skiver. Drys lidt salt over og server!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar