Parmesanpanerede kyllingehakkebøffer
onsdag den 16. november 2011
Kyllingehakkebøffer i parmesanpanering
Parmesanosten er meget salt, så derfor behøver du næsten ikke at salte bøfferne. Det er meget enkelt - hakket kyllingekød formes til bøffer og paneres i revet parmesan. Bøfferne steges i en klat smør på panden og krydres med lidt peber. Server med en lækker salat!
tirsdag den 15. november 2011
Hokkaidosuppe
Denne suppe har min yndlingsfarve, og så er den super lækker på en kold novemberaften. For at forstærke farven skræller jeg ikke græskarerne, men bruger skrællen i suppen og fjerner kun indmaden. Kernerne kan sættes i blød i kogende vand med salt og derefter tørres og ristes i ovnen dryppet med sesamolie. Smager himmelsk som snack eller som topping til suppen. Velbekomme!
Hokkaidosuppe
1 porre - skåret
Et par gulerødder - skåret i tern
Hokkaidogræskar med skal (helst øko) - skåret i tern
Citron - skal og saft
Chili - hakket
Revet ingefær
Hakket hvidløg
Kokosmælk
Salt og peber
Topping: creme fraiche og evt. koriander
Svits porre, chili, ingefær og hvidløg. Tilsæt gulerødder og græskar. Derefter hældes kokosmælk og citron over grøntsagerne og dette koger op. Suppen blendes med en stavblender og smages til med salt og peber. Server med en klat creme fraiche og lidt koriander
lørdag den 12. november 2011
And med grønkål/granatæble salat, kartofler og appelsinsauce
Her får I en forsinket opskrift på en Mortens Aften and, der er blevet lavet med en lækker appelsinsauce, kartofler og en sprød salat af grønkål, granatæble og pecannødder. Livet er for kort til kun at spise and ved højtiderne, så spis and lidt oftere..
Andesteg med grønkål/granatæble salat, kartofler og appelsinsauce
Andebryststeg (1 pr 3 mand) - steges som anvist på pakningen
Kartofler - koges i saltet vand
4 appelsiner, skræl og saft
2 dl fløde
Stegefedt fra anden
Evt lys jævner
Salt og peber
Kog stegefedtet fra anden med appelsin. Lad det koge ind, tilsæt fløde og kog op igen. Jævn evt sovsen med lys jævner. Smag til med salt og peber.
Grønkål - fint skåret
Granatæblekerner
Hakkede pecannødder
En dressing af sesamolie, olivenolie, citronsaft, sukker og salt og peber
Anret salaten med grønkålen, granatæblekerner og nødder og hæld dressingen udover i sidste øjeblik.
fredag den 11. november 2011
Lakridsmacarons
Der har allerede været ét indlæg her på bloggen om macarons. Denne gang er macarons'ne lavet efter en anden opskrift, og så har jeg tilføjet lakrids. Jeg elsker macarons og jeg elsker lakrids, så det her er for mig en fantastisk kombination.
Sæt et par timer af til projektet og bliv ikke skuffet, hvis det går galt første gang. Denne opskrift er fra en macaronsbog (eller bibel), der hedder I <3 Macarons af Hisako Ogita. Jeg har ændret lidt i den, så du ikke behøver at lave de fejl, jeg allerede har lavet. Spørg endelig, hvis du er i tvivl om noget. God fornøjelse!
Sæt et par timer af til projektet og bliv ikke skuffet, hvis det går galt første gang. Denne opskrift er fra en macaronsbog (eller bibel), der hedder I <3 Macarons af Hisako Ogita. Jeg har ændret lidt i den, så du ikke behøver at lave de fejl, jeg allerede har lavet. Spørg endelig, hvis du er i tvivl om noget. God fornøjelse!
Lakridsmacarons
En macaron er som en lille burger, der består af to mandelmelsmakroner med en creme imellem.
Først bages makronerne og derefter laves cremen.
Mandelmelsmakronerne:
85 g mandelmel (kan købes i specialbutikker, på nettet eller i næsten ethvert supermarked i Frankrig)
150 g flormelis
3 æggehvider (stuetemperatur)
65 g sukker
Lakridspulver fra Johan Bülow
Tænd ovnen på 190 grader. Bland mandelmel og flormelis i en skål. Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt. Med en spatel vendes melblandingen i marengsen, så den ikke mister luften. Bland lakridspulveret i lidt af gangen og smag dig frem til, hvor meget du synes, der skal i. Hæld dejen i en sprøjtepose og sprøjt små cirkler ud på en bageplade med bagepapir. (Du kan evt tegne på bagepapiret inden du går igang, toppen af et champagneglas eller et æggebæger plejer at passe med størrelsen) Lad macarons'ne stå på bagepladen i 15-20 min. indtil de ikke klistrer til din pegefinger, hvis du rører forsigtigt ved dem. Bag dem i 12-15 min. - hold øje!
Lad dem køle af før du begynder at samle med cremen.
Creme:
100 g smør, stuetemperatur
3 spsk vand
3 spsk sukker
1 past. æg
Lakridspulver fra Johan Bülow
Hæld vand og sukker i en skål og sæt i mikroovnen i et minut. Rør rundt med en ske og tænd for mikroovnen igen i ca 2,5 minutter. Imens piskes ægget stift og sukkermassen hældes i en tynd stråle heri, mens der piskes ved mellem hastighed. Ved helt lav hastighed piskes smøren nu i og igen smages der til med lakridspulveret. Sæt på køl indtil macarons'ne skal samles.
Sprøjt cremen på macarons'ne med en sprøjtepose og saml dem.
tirsdag den 8. november 2011
Rødkålssalat med vindruer, valnødder, æble og selleri
Frisk og lækker salat med alle smagselementerne: noget sødt, sprødt, fedt og syrligt.
Rødkålssalat
Rødkål (skal helst være helt friskt)
Valnøddekerner (de smager allerbedst, hvis man selv knækker dem, så de ikke har ligget i en plasticpose og mistet smag)
Æble
Vindruer
Selleri, skrællet
Citronolie
Akaciehonning
Appelsin eller mandarinsaft
Rødkålen tyndskrælles og marineres i citronolie i et par timer i køleskabet. Skær æble (i tern), vindruer (i halve), selleri (i strimler) og valnøddekerner og bland dette sammen i en dressing af appelsinsaft, citronolie og akaciehonning. Server denne blanding ovenpå rødkålen.
mandag den 7. november 2011
Rosmarinmarineret fasan med kartoffel/sellerimos og rødvinssauce
Fasanen stammer oprindeligt fra Asien og blev importeret til Danmark engang i 1500-tallet. Og gudskelov for det! Fasankød smager helt vildt godt og er efter min mening, noget man burde spise noget oftere. Ligesom and er fasan mest noget, man spiser om vinteren. Måske fordi vi forbinder i hvert fald and med Mortens Aften og Juleaften.
Rødvinssaucen er ikke af den slags, der serveres i spandevis ligesom på Jensens Bøfhus, men derimod noget mere koncentreret og skal derfor kun spises i mere modererede portioner til fasankødet og kartoffel/sellerimosen.
Fasanbryster marineret i rosmarin serveret med kartoffel/sellerimos og rødvinssauce
Til 4 personer
Fasanbryster, ca. 2-3 stk
3 fed hvidløg
1 stor spsk rosmarin
Et nip salt
2 spsk olivenolie
Sauce:
1 rødløg
1 spsk smør + ca 75 g smør
Rødvin så det dækker løgene (ca. 1 glas)
2 stjerneanis
Mos:
Skrællede kartofler
Skrællet selleri, skåret i skiver
Mælk
Smør
Salt
Rosmarinen mortes med saltet og røres sammen med pressede hvidløg og olivenolie. Marinaden hældes over fasanbrysterne og dette trækker i et par timer.
Skræl kartofler og selleri og skær sellerien i mindre skiver. Kog begge dele i saltet vand.
Skær rødløg i små tern og kom dette i en kasserolle sammen med 1 spsk smør indtil løget bliver "gennemsigtigt". Hæld vinen over og kom stjerneanis ved og lad det stå og dampe ind.
Grill fasanbrysterne på en grillpande imens du tilsætter smøren lidt af gangen i små klatter ned i kasserollen (max 75 g).
Når kartofler og selleri er kogt færdigt hældes det over i en anden skål sammen med lidt af kogevandet, lidt mælk og smør. Pisk sammen med en håndmixer eller i en køkkenmaskine, så mosen bliver lind.
lørdag den 5. november 2011
Torvehallerne og Agnes Cupcakes
Jeg har haft alt for travlt med mit studie her på det seneste, så det er derfor, jeg ikke har blogget så meget. Og selvom jeg ofte meget hellere ved sidde med hovedet begravet i en kogebog eller stå og røre i gryderne, er det desværre mest blevet til bøger, som handler om noget helt andet end mad.
Men her får I lige nogle billeder fra Torvehallerne, hvor jeg var for nogle dage siden med min mor for at snuse lidt rundt og spise en lækker cupcake fra Agnes. Den med æble kan stærkt anbefales!
Men her får I lige nogle billeder fra Torvehallerne, hvor jeg var for nogle dage siden med min mor for at snuse lidt rundt og spise en lækker cupcake fra Agnes. Den med æble kan stærkt anbefales!
Jeg er på den helt store kamerajagt, så jeg lover, at billedkvaliteten snart bliver bedre. Og hvis nogen af jer, har nogle forslag til gode spejlreflekskameraer, må I endelig sige til!
Abonner på:
Opslag (Atom)


