torsdag den 16. februar 2012

Fastelavnsboller med marcipan og nougat

Her får du en opskrift på fastelavnsboller inspireret af én jeg fandt på Odense Marcipans hjemmeside. Jeg er helt forelsket i disse herligheder med marcipan og nougat og chokolade på toppen. 

Fastelavnsboller

Til 2 bageplader:

2 dl mælk
40 g gær
2 æg
150 g smør
2 spsk sukker
5-600 g hvedemel
1 knivspids kardemomme
Pensling: 1 sammenpisket æg

Fyld: 
100 g sukker
120 g rå marcipan
70 g smør
Ovenstående røres sammen
200 g blød nougat

Pynt: smeltet mørk chokolade

Rør gær ud i lun mælk og tilsæt sukker og æg. Smuldr smør i mel og bland med gærblandingen sammen med kardemomme. Ælt igennem og lad hæve i 30 minutter. Rul dejen tyndt ud og skær kvadrater på 10x10 cm og fordel remoncen i små klatter på dejen. Skær små stykker nougat ud og fordel også dem på dejen. Pak kvadraterne så du får små boller, som du vender om og lægger på en bageplade med bagepapir, hvor de skal hæve til dobbelt størrelse. Pensl med æg. Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Spis en mens de er varme og lad resten køle af, så du kan dekorere dem med smeltet, mørk chokolade. God fastelavn!


9 kommentarer:

  1. Uhmmm, dem tror jeg skal prøves. Har både marcipan og blød nougat liggende :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe,
    Opskriften kan helt klart anbefales! God fornøjelse og god fastelavn.
    Bedste hilsner
    Ida Marie :-)

    SvarSlet
  3. Hej,

    Kan de mon fryses? De lyder superlækre!

    Hilsen Mia

    SvarSlet
  4. Hej Mia,

    Ja, det kan de sagtens. Det har jeg også selv gjort. Måske det er en fordel at fryse dem uden chokolade på toppen - det kan du jo altid smelte og komme på, når du tør dem op igen.
    God fornøjelse og god weekend!

    De bedste hilsner
    Ida Marie :-)

    SvarSlet
  5. åh jeg tror jeg bliver dagens helt i nougat herhjemme, hvis jeg bagte dem. tak for opskriften :)

    SvarSlet
  6. Hej Emma,

    Det tror jeg helt sikkert også. Og hvem vil ikke være nougat-helt for en dag?

    God fornøjelse og tak for din kommentar. :-)

    De bedste hilsner
    Ida Marie

    SvarSlet
  7. Den opskrift skal bare prøves! Ser super lækkert ud. Familien bliver helt vilde :)

    SvarSlet
  8. Hej Louise,
    Jeg er sikker på, at du bliver populær, hvis du går i gang med fastelavnsbollerne.
    God fornøjelse og god onsdag!
    Venlig hilsen Ida Marie

    SvarSlet
  9. De lyder skønne, dem skal jeg bage til manden og jeg i dag. Er sikker på de smager lige så godt som de ser ud :)

    SvarSlet